Et stort nyt studie fra Framingham Heart Study undersøgte, om fysisk aktivitet i den tidlige voksenalder, midt i livet eller senere har den største effekt på at reducere risikoen for at udvikle demens.
Hvad fandt forskerne?
Studiet fulgte over 4.300 personer i flere årtier og viste:
• Fysisk aktivitet midt i livet (45-64 år) reducerede risikoen for alle typer demens med 41 % hos de mest aktive sammenlignet med de mindst aktive.
• Fysisk aktivitet i den ældre alder (65-88 år) reducerede risikoen med 45 % hos de mest aktive.
• Fysisk aktivitet i den tidlige voksenalder (26-44 år) havde ingen målbar sammenhæng med demensrisikoen senere i livet.
• Resultaterne var lignende for Alzheimers sygdom.
Hvad betyder det?
Studiet viser, at timingen af den fysiske aktivitet spiller en stor rolle.
Effekterne ser ud til at være størst midt i livet og i den ældre alder, hvilket antyder, at indsatser for at forebygge demens særligt bør fokusere på disse perioder.
📌 Konklusion
• At være fysisk aktiv midt i livet og senere i livet er stærkt forbundet med en lavere risiko for både Alzheimers og andre demenssygdomme.
• Fysisk aktivitet tidligt i livet ser ikke ud til at have samme langsigtede beskyttende effekt.
• Det er derfor ikke for sent at påvirke hjernens sundhed – også aktivitet i 50’erne-70’erne gør en stor forskel.
