Et stort amerikansk prospektivt studie i JAMA Network Open, som har fulgt mere end 25.000 kvinder i næsten 25 år, viser, at høj efterlevelse af middelhavskosten er forbundet med en 23 % lavere risiko for død af alle årsager sammenlignet med lav efterlevelse.
Effekten handler ikke kun om at leve længere, men også om at få flere sunde år, hvilket selvfølgelig er et centralt mål inden for longevity. Reduceret risiko for både hjerte-kar-sygdom og kræft forklarede en væsentlig del af sammenhængen.
Forskerne undersøgte også de biologiske mekanismer og fandt, at en forbedret inflammationsprofil, gunstige metabolitter, bedre blodlipider, lavere insulinresistens og mere stabil kropsvægt udgjorde en betydelig del af effekten. Med andre ord ser kostvalg ud til at påvirke fundamentale aldringsprocesser – ikke kun enkelte risikofaktorer.
Hvad betyder ”middelhavskost”?
Middelhavskost kendetegnes ved et højt indtag af grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn, nødder og olivenolie; et moderat indtag af fisk og skaldyr; et begrænset indtag af rødt kød og forarbejdede fødevarer; og en lav andel sukker og ultraforarbejdede fødevarer. Det er mindre en streng diæt og mere en bæredygtig måde at spise på, som understøtter metabolisk, kardiovaskulær og inflammatorisk sundhed over tid.
For dem, der vil optimere healthspan og levetid, er et middelhavsinspireret kostmønster et af de mest evidensbaserede redskaber, vi har – simpelt i teorien, kraftfuldt i praksis.
